SHINDOKAN 
GOJU KAI KARATE DO 

KØBENHAVNS KARATE SKOLE




VÆRDIGRUNDLAG

Shindokan´s formål er at skabe et forum for udvikling, samarbejde og promovering af traditionel karate i Danmark.

KARATE-DO (KARATENS VEJ)

Karate-do er en kampkunst, og der er et gammelt ordsprog omhandlende kampkunst som foreskriver:

Man bør lære høflighed før man lærer kunsten, og lære etikken før man lærer færdighederne.

Høflighed refererer her til gode manerer: beskedenhed, respekt og hensyntagen til sine medmennesker.

I værdigrundlaget indgår: Etik, livskvalitet, moral.

Etik

Etikken refererer til et grundlæggende regelsæt for acceptable adfærdsformer, som refererer til ånden i kampkunsten, værdier som den udøvende kan anvende til at kultivere krop og sind, og benytte som vejleder i forhold til dagligdagens vurderinger og adfærd.

Etikken angiver de moralske retningslinier for den udøvende. Etiske principper tjener som den traditionelle, kulturelle og sociale standard gennem hvilken udøverne bliver trænet i kampkunst.

Central i disse principper ligger:

Ikke volds - princippet - Selvrespekten og respekten for andre - Loyalitet overfor familie og samfundet, som en naturlig del af det, at følge "den rette vej".

Etikkens forskrifter stadfæster vores moralske forpligtelse overfor samfund og vores medmennesker, såvel som den natur der omgiver os.

Konceptet indeholder også udøverens livsstil og holdninger, såvel som dennes sociale og moralske adfærd. Den udtrykker den måde på hvilke man opfører sig i ord og handling.

Naturlig efterlevelse af de etiske principper er det endelige mål med den karate træning, hvor det "ufuldendte menneske" dagligt, kontinuerligt stræber mod perfektion af sin personlighed.

Studiet af kampkunst består traditionelt af tilegnelse af fysiske færdigheder, samt overholdelse af etikken og formalia. Færdighederne man lære indenfor kampkunst skærper fysik og reflekser, og dermed kampevnen i forhold til andre mennesker.

Denne fysiske overlegenhed bør derfor altid have modvægt i god opførsel.

Målet med kampkunsttræning er udøverens velfærd. Ikke kun evnen til selvforsvar skal opnås, mere vigtigt er det at fokusere på den udvikling udøverens karakter gennemgår.
En velafbalanceret personlighed udvikles bl.a. gennem de rette kognitive og emotionelle påvirkninger

Derfor er formålet med kampkunsttræning; at forædle udøverens sind og krop og ikke at bruge det som et middel til få afløb for vrede, frustrationer eller følelsesmæssige problemer. Som seriøse udøvere af kampkunst skal vi ubetinget acceptere ikke voldstanken. Fysisk konfrontation bør og skal undgås, når der er andre muligheder. At bruge magt kan kun accepteres ved selvforsvar og ved forsvar af de forsvarsløse.

Etikken tillader ikke meningsløs konkurrence, tåbelige demonstrationer, intimidering af andre, voldelig optræden, selvfremførende forfængelighed, laster eller afhængigheder.

Enhver udøver af kampkunst skal erkende at ærlighed er grundlaget for alle dyder.

Venlighed er hemmeligheden bag fremgang i ens bestilling og grundlaget for succes. At arbejde med glæde er det gode helbreds forudsætningIhærdige anstrengelser og flittighed overvinder alle forhindringer. At respektere andre er kilden til fredelig sameksistens, almen fremgang og velstand. Høflighed, opmærksomhed, respekt, beskedenhed, loyalitet, generøsitet og forståelse, er målet med den fysiske træning.

En kampkunst udøver stræber vedvarende mod at leve op til kampkunstens kodeks, som en konstant påmindelse om at søge fuldkommengørelsen af sin karakter. Kodekset fordrer:

Beskedenhed

At være beskeden og venlig er ikke let for en udøver af kampkunst, og især vanskeligt for dem der kun har opnået en beskeden mental udvikling.
Dette manifesterer sig ofte i, at se ned på dem der har tilegnet sig mindre fysiske færdigheder, og blive urimelig pralende og arrogant samt, at blive kortsynet og smålig, ofte med det resultat at man fremhæver sig selv og nedgør andre.

Mod

Villighed til at forsvare sandhed og retfærdighed er traditionelle dyder i kampkunsten. Det mod der fordres er en højere form for mod. Det er selvopofrelsens mod, det at forsvare sandheden, uden bagtanke omkring de omkostninger det kunne have. Det er ikke det ubetydelige mod der handler om at bevise sit eget selvværd ved at forfalde til meningsløs konkurrence og tåbelig adfærd. Modet er i denne forstand en vigtig prøve af en udøvers sande værd, og når tiden er til det, må udøveren af kampkunst træde frem og bekende kulør, for villighed til at ofre sig er kendetegnet på den sande udøver af kampkunst.

Integritet

Den sande udøver af kampkunst må have en høj moral, være åben, ligefrem og ærlig. Han bør aldrig stræbe efter magt eller udøve undertrykkelse, skal være ubestikkelig og aldrig blive underlagt begær. Udøveren bør aldrig være pralende, men må heller ikke mangle stolthed. Den sande udøver af kampkunst må have nok stolthed til ikke at blive udnyttet og demoraliseret af andre, ej heller nedgøre sig til at krybe for økonomisk eller politisk magt. Han må aldrig tillade at blive brugt i skadelig tjeneste, og hans uafhængighed og integritet skal forsvares for enhver pris så han kan være sig selv bekendt i enhver situation. Ved at handle således vil han altid have en ren samvittighed og retskaffen karakterstyrke.

Respekt

Respekt og følsomhed i forhold til sine medmennesker har en stærk effekt på medmenneskelige relationer, og dermed på arbejds- fritids og familieforhold.
Gensidig respekt er essentiel i læreprocessen, respekt for dem man skal lære fra, og respekt overfor dem man skal undervise. Uden dette grundlæggende element kan læreren ikke undervise og eleven ikke modtage undervisning. Men udøvere af kampkunst skal ikke alene udvise respekt og etikette overfor læreren og ældre udøvere, han skal også vise respekt for sig selv, sine medudøvere og yngre udøvere, han skal udvise respekt for alle sine medmennesker.

Livskvalitet

Livskvalitet kræver at man er sund og afbalanceret, både fysisk og psykisk, og kampkunsten kan derfor ikke udøves uden det mentale aspekt, der er grundlaget for både fysisk og psykisk påvirkning og udvikling. Kampkunst er mere og andet end fysiske øvelser; det er en psykisk forandringsproces der livet igennem påvirker ens personlighed.

Det er et spørgsmål om at slå bro mellem tanke og handling, at integrerer kamp og filosofi.

Filosofien bag kampkunst er efterlevelse af harmoniske værdier som f. eks, individer der lever i fred, med visdom, god moral, kærlighed og selvdisciplin opnået gennem Intellektuel påvirkning. Det overordnede mål med at lære kampkunst er, at udvikle en forstående person, der tilstræber at leve et oprigtigt og meningsfyldt liv.

Enhver færdighed, der er værd at tilegne sig, kræver tilegnelse gennem studie, øvelse, tænkning, anstrengelse og disciplin. Dette gør sig især gældende for kampkunst træning der kræver en harmonisering af krop og sind. Denne harmonisering bliver opnået gennem mental fokus og koncentration, kombineret med det rette åndedræt og udførelse af præcist udførte fysiske teknikker.

Evnen til at forsvare sig selv, styrker i høj grad selvtilliden. Selvtillid kombineret med større evne til at bedømme situationer, integritet samt en overordnet forbedret livskvalitet, bibringer en positiv livsholdning.

De mentale aspekter af kampkunst er ikke umiddelbart synlige, hvis man sammenligner med de, næsten øjeblikkelige fysiske fremskridt. Forbedringer af den fysiske formåen som fremkommer gennem træning, vil være umiddelbar, mens udviklingen af de mentale aspekter langsomt synliggøres.

Fysisk aktivitet der anvendes til at styrke den mentale tilstand, er et vigtigt hjælpemiddel til udvikling af en positiv selvopfattelse. Det fysiske aspekt af træningen er et direkte spejl på den mængde energi udøveren lægger i sin egen indre udvikling. Jo mere koncentreret man træner sin krop, jo mere udvikler man sit sind.

For at fuldkommengøre sin karakter, bør man altid være taknemmelig overfor naturens mangfoldighed, såvel som kærligheden til ens familie. Man skal være opmærksom på sin taknemmelighedsgæld til sine lærere, og altid være opmærksom på sine forpligtelser overfor almenheden.

Moral

Udøveren af kampkunst er forpligtiget til at bruge sine færdigheder, med fuldstændig selvopofrelse, for at opfylde de krav etikken stiller til at forsvare samfundsmæssige og medmenneskelige værdier imod uretfærdigheden. Udøveren af kampkunst bør kun bruge sin kunnen i beskyttelse af sig selv og andre mod overgreb, og kun i det nødvendige omfang dvs. indtil han eller andre er i sikkerhed eller har fjernet sig fra situationen.

Skulle det blive nødvendigt at bruge kampkunst, bør udøveren udvise selvkontrol og god dømmekraft. En eksemplarisk udøver vil gøre alt der står i hans magt, for at undgå fysisk konfrontation, ikke kun fordi han ved, at den slags konfrontationer er unødvendige, men også fordi han ved, at hans mulighed for at forsvare sig ligger over gennemsnittet.

Udøveren af kampkunst skal også tillægge sig selvkontrol - han skal være bøjelig som sivet. Dette vil hjælpe ham til at bliver et bedre menneske, og på samme tid hjælpe ham til at udgå unødvendig konfrontation. Det er den indre fred og selvfortrolighed som udøveren med tålmodighed udvikler, der gør dette muligt.

Disciplin er anvendt selvkontrol. I kampkunst omfatter dette begreb følelserne, handlingerne og åndelig aktivitet hos udøveren. Det en af hjørnestenene hvoraf beherskelse af kunsten udspringer.

En udøver af kampkunst bør ikke alene være velbevandret i kamp, men også en retskaffen person med god moral og sociale evner.

Vi bør altid værne om vore familiære relationer og være rede til at give uden forventning om også at modtage. Som medlem af en familie er det en pligt at udvise loyalitet, hjælpsomhed, respekt og hengivenhed således at familien udgør en enhed, der er med til at stabilisere samfundet. Og som medlem af et samfund bør man være taknemmelig
overfor den beskyttelse man modtager ved at undgå egennyttighed, og fremme en social indstilling.

Respekten skal gradvist udvides til at omfatte alle medmennesker, samfundet, institutioner, andre nationer, kulturer og alle andre aspekter af livet og naturen. Først når tilstrækkeligt mange mennesker deler denne opfattelse, kan vi få vendt denne verdens ufred og kaos, til en verden af fred og samhørighed. Respekt skal altid vises mod naturen;

den natur der giver næring og energi til vores liv, og som er en inspiration og et eksempel på balance og orden.

Som udøver af kampkunst må vi se etikken som en referenceramme for vores daglige liv og aktiviteter. Vi er ansvarlige for at efterleve kodeksen i og udenfor hvor vi træner.

Herigennem viser vi at vi ikke ser vores træning som en uafhængig del af vores dagligdag.

Denne livsholdning viser styrken i vores kunst, og gør os til lykkeligere mennesker.

Som en tegning af vinden i piletræerne, kan hemmelighederne i kampkunst kun antydes.

Kun gennem personlig erfaring kan vi gribe og forstå den mystiske begejstring der ligger i disse hemmeligheder. Og kun gennem kultivering af en modtagende sindsstilstand, blottet for forudfattede meninger og tanker, kan vi lære den hemmelige kunst at reagere spontant og naturligt, uden tøven og uden formålsløs modstand.

Alle stilarter har deres egen værdigrundlag, og indenfor alle stilarter findes der udøvere der har opnået store resultater. At forsøge at fastslå hvilken stilart der er den bedste, er ikke alene umuligt, det er også unødvendigt.

Studier af kampkunst er i sig selv en rejse uden ende og ydre begrænsninger.

Osu

Harry Boserup
Shindokan Shihankai
JJIF