SHINDOKAN 
GOJU KAI KARATE DO 

KØBENHAVNS KARATE SKOLE



Traditionel Goju Karate-Do  Kata Gekisai Ichi


Kroppens Cyklus Er Den Samme Som Solen Og Månens 


Ind Og Udånding Er Lig Med Hårdt (Go) Og blødt (Ju) 


Lev I Overensstemmelse Med Tiden Og Forandringerne 


Teknik Opstår Når Bevidstheden Er Fraværende 


Fødder Skal Gå Frem Og Tilbage, Adskilles Og Mødes 


Øjnene Ser Selv Den Mindste Forandring 


Ørene Lytter Opmærksomt i Alle Retninger.


For nogle år siden blev jeg ringet op af en far til en af mine elever: "Hvad er det min søn bukker for i dine trænings lokaler?" — faderen var præst og havde — naturligt nok — en interesse i at høre om hans søn på nogen måde blev religiøst indoktrineret under vores ceremonier, og i vores træning.

Det rejste nogle interessante spørgsmål om hvorvidt de buddhistiske tanker der ligger i Karaten, har en plads i en kristen kulturarv.

Selve ceremonien før og efter træning har ikke nogen religiøs betydning, snarere en symbolsk. Vi bukker i respekt for systemets grundlægger, for vores Sensei der viderebringer sin kunnen, viden og forståelse til os. Vi bukker for hinanden i respekt, og for os selv og vores beslutning om at være her og følge vejen. Vi samler os om den forestående træning, eller kontemplerer over den nyligt afsluttede. Ceremonien er i høj grad en fokusering på de mål vi har sat os.

En elev fortalt hvordan han i Thailand var blevet irettesat af en Munk da han spurgte om hvorfor denne bukkede for Buddha statuerne på sin vej. Munken var meget bestemt da han sagde: "Jeg bukker ikke for nogen, jeg bruger det til hele tiden at minde mig selv om det valg jeg har taget".

Under ceremonien har man en kort meditation.

Meditation drejer sig om at sende opmærksomheden et andet sted hen end udad ved hjælp af sanserne.

Formålet er at søge anvendelse og forståelse for det fysiske, følelsesmæssige og mentale lag: i vor søgen efter dybere indsigt i Zen der er en af de betydeligste byggestene i kampkunst. Idealtilstanden er at kunne være i det fysiske med fornemmelsen for de højere bevidsthedstilstande. Øvelsen i meditation foregår i de fleste Dojoer, at man sidder med lukkede øjne, og koncentrere opmærksomheden om åndedrættet, søger at koncentrere hele vejrtrækningen gennem maven. Søger en total afslappelse koncentrere sig mentalt på at vende tilbage med maksimal koncentration og energi.

Tænk i sindets tredie tilstand, at det ikke har nogen begrænsninger. Du skal arbejde på at føle dig uanstrengt hjemme i din teknik - forståelse - føle dig som et med det. Brug kærlighedens veje, det er det vigtigste. Foretag disse øvelser så tit du er motiveret.

Under den indledende ceremoni til en karate træning, er der ikke tale om dybde meditation, men om et øjeblik hvor vi sætter os ned trækker vejret, tømmer sindet, og forbereder os på vores træning. 


Buddhisme




Buddhismen blev grundlagt af Prins Siddharta (ca. 480-560 før Kristi). Han var født i Lumbini i Nepal af den adelige slægt Gantana.

Prins Siddharta´s forældre have i en spådom fået at vide at han på et tidspunkt ville forlade dem, efter at have set en syg mand, en gammel mand og et lig, og de sørgede derfor for at han levede et sorgløst liv i paladset. De omgav ham med smukke ting, og ordnede det således at alle syge, gamle og døende, blev fjernet fra der hvor han opholdt sig.

Da han var 29 år kom han uden for Paladset for første gang, og så de ting han var blevet spået. Det var så rystende en oplevelse for ham, at han opgav alt, og drog ud for at finde en måde at undgå de lidelser som livet uundgåeligt ville bringe.

Han opsøgte i starten en masse mestre for at få dem til at hjælpe sig. Han afprøvede mange retninger, men fandt ikke det han søgte.

En nat modtog han, siddende under et Bodhitræ, den "Fuldkomne oplysning" - herfra titlen Buddha: den særligt oplyste. Herefter drog herefter rundt og forkyndte hvorledes man kunne frelse sig selv. Buddhismen antager at der har været flere Buddhaer før og efter Siddharta. Buddha er en tilstand og ikke en person.

Buddhas - Siddharta - oprindelige lære tager, så vidt man kender den, helt og holdent sigte på menneskets egen forløsning og munder ud i Iæren om de 4 ædle sandheder og læren om afhængighedens opståen.

De 4 ædle eller hellige sandheder forudsætter at alt er forkrænkeligt og fuld af lidelser.

Lidelsen opstår af menneskets livstørst, der fører til genfødelsen - reinkarnation.

Ved at følge den otteledede vej der består: ret anskuelse, ret beslutning, ret tale, ret handlemåde, ret levevis, ret stræben, ret eftertanke og ret meditation, er det muligt at stoppe denne genfødsel.

Selvfordybelse fortære menneskets livstørst, dennes gerninger ophører da og dermed genfødselen, der ellers finder sted om loven for gengældelse af de gode og de onde gerninger.

Derfor er en person aldrig den samme, når han genfødes så lidt som en flamme forbliver den samme fra det ene øjeblik til det næste.

Denne tanke ligger til grund for læren om tingenes indbyrdes afhængighed, der består af 12 led:

Uvidenhed, anlæg, bevidsthed, individ, de seks sanser, berøring, følelsen, begæret, stræben efter tingene, eksistens fødsel samt ælde og død.

Ukendskabet til den enkeltes sande væsen er den egentlige årsag til den lidelsesfyldte eksistens, og omvendt er det rette kendskab.

Afslutningen på den lidelsesfyldte tilværelse, med den rette viden følger livstørstens ophør, og man er nået til Nirvana.

Buddhismen er den fra os geografisk set fjerneste verdensreligion, samtidig med at den er mest forskellig fra kristendom, jødedom og islam, og man høre ofte det spørgsmål stillet, om buddhisme er en religion, en filosofi, et psykologisk system eller en ren morallære.

En nutidig tilhænger af buddhismen formulerer svaret på omtrent følgende måde:


Som oplevelse og en vej til praktisk handling er buddhismen en religion,
som tankemæssig formulering af denne oplevelse, er den en filosofi,
og som resultat af systematisk selviagtagelse er den en psykologi, og af alt dette fremgår en norm for adfærd, som vi indefra set kalder for etik og udefra betragter som moral.

Buddhistisk læresætning

Praktisk Handling

Oplevelse

Systematisk selviagtagelse

Adfærd

Buddhistisk fortolkning


Religion


Filosofi


Psykologi


Indre Etik — Ydre Moral



I sin blomstringstid fra 300 før Kristi til 700 efter Kristi, omfattede buddhismen hele Indien og det fjerne østen. Allerede omkring 250 før Kristi gik Kong Tissa på Ceylon sammen med sit folk over til denne religion. I 355 efter Kristi blev det retsligt tilladt i Kina at indtræde i buddhistiske klostre.

I 372 nåede buddhismen Korea og 40 år senere kunne den Kinesiske buddhist Fahsien fra sit besøg på Java berette, at den havde bekendere også på denne ø.Buddhistisk / Kristen forståelseHar Buddhistisk og Kristen livsforståelse noget eller intet til fælles?

I de historisk betingede forestillingsformer, som er affødt af henholdsvis det guddommeliges menneskeliggørelse i Jesus Kristus og den afsløring af alle faste formers — også personlighedens - illusoriske karakter, som Buddhas gennembrud til højeste bevidsthed affødte, tales uforenelige sprog "skabt i Guds billede" hedder det om mennesket i den kristne trosforståelse. Der findes i den Buddhistiske verden hverken en skaber, en skabning eller en nådig opstandelse til et Gudsbetinget liv. Der findes ingen trosbekendelse og ingen stedfortrædelse. Der findes derimod en konsekvens, som gør alle illusioner nådesløst selvreproducerende, indtil Buddha-bevidstheden afslører dem og befrier for al videre eksistens.

Buddhisterne tror på reinkarnationen, siger vi, og vi hører ordet tro som noget positivt. Men for Buddhisterne er det troen på at alle fremtidige inkarnationer i erkendelsens kraft kan bringes til ophør, der er det "positive" skal der tales om det der måtte være beslægtet i forholdet mellem Kristen og Buddhistisk erkendelse, så skal vi nærmer os det der betegnes mystikken.

Der findes en kristen og en buddhistisk mystik, der har det tilfælles, at disciplene i deres søgen efter højere bevidsthed - og et deraf følgende nyt eksistensvilkår - benytter sig af metoder som er alment religiøse. Fælles for mystikere er at de har haft en oplevelse af "indsigt" som med et slag ændre deres liv.

Nogle af de sammenligninger man kan drage for at finde fælles træk buddhismen og kristendommen imellem er af flere udlagt som f.eks.:

1)?Både Jesus og Buddha var 33 år, da de gik over i/forstod "Evigheden" (Guds Rige / Nirvana).

2). ?Den kristne pinsehøjtid til minde om Helligåndens komme til Jesu disciple, hvor den satte sig på deres hoveder som ildtunger, hvorefter de grundlagde den kristne kirke.

Det samme fænomen oplevede prins Siddharta, ca. 400-500 år tidligere, da han sad og mediterede under et Bodhitræ for derefter, at modtage sandhedens ånd efter en langvarig sjælekamp, forenet med en flamme af ild på sit hoved.

Derefter grundlagde han buddhismen. Han var nu en Oplyst" en Buddha.

Den lille stikflamme der udgår fra det øverste på hans isse, kan stadig ses på de fleste Buddha figurer.

3). ?Den kristne helgenglorie, har buddhisterne talrige variationer på, i form af en farvestrålende regnbue, der går fra skulder til skulder, el. en flad solskive bag hovedet.?

4). ?Der siges, at være påfaldende paralleller mellem Jesu og Buddhas fødsel.

En engel sagde til Jomfru Maria at den højestes kraft ville komme over hende, og at hun skulle føde Guds søn, og da han så dagens lys sang englene om fred på jorden og Guds velbehag i mennesker.

Da prins Siddharta forvandledes til den ophøjede Buddha "fødtes" han som et overjordisk væsen. Han fødtes af den hinduistiske skaber, Brahmas hvide elefant. og alle verdenshave fyldtes med lotusblade. Elefanten står i det østerlandske symbolsprog som "den højeste kraft" farven hvid betegner det "Jomfruelige" lotusblomsten står for fred kærlighed og yndest. Lotusblomsten — en åkande — hæver sig op over vandet, på samme måde som den oplyste hæver sig op over verdenen og dens lidelser.

Begge født af det guddommelig af/gennem skaberens medvirken, begge overgik til evigheden.

Er buddhismen en religion - blot med andre udtryksformer for det guddommelige end vi er vant til?

Ligesom Jesu blev fristet i ørkenen af djævelen, blev Buddha også fristet af underverdenens hersker Mara og hans døtre. Som Jesu, modstod Buddha fristelserne. Buddha renset fra ethvert jordisk begær kunne indgå i altet (Nirvana).

Som Jesu holdt sin bjergprædiken og samlede disciple, holdt Buddha sin navnkundige "lidprædiken" i en park ved Ganges floden og vandt mange tilhængere.

Men hvor Jesu sagde: "jeg er vejen, sandheden og livet", anviste Buddha "vejen" til sandheden og det liv der fører til Nirvana.?

Buddhas otte-foldige vej til frelse afviger måske ikke meget fra bibelens moralkodeks:?

Du må ikke ihjelslå, stjæle, Iyve o.s.v. du skal følge dydens vej gennem bøn og meditation - følge målet: at blive en fuldkommen Buddha en Tathagata eller Arakant, en himmelsk engel.

For en buddhist er "helvede" her på jorden - eller slangeverdenen som de også benævner vor klode - fordi ingen undgår lidelse, sygdom og sluttelig døden. Er kernen i alle religioner i virkeligheden den samme?

Når sandhedens ånd engang kommer til os får vi svaret.


Zen


For karate-kaer er zenbuddhisme nok den vigtigste lære, og vi skal i nærværende behandle lidt historie og kendte facts omkring Buddha.

Engang kom en discipel til Buddha med en gylden blomst, og bad ham forkynde sig lærens hemmelighed. Buddha tog blomsten og betragtede den i tavshed, hermed tilkendegav han, at hemmeligheden ikke ligger i ord, men i dyb betragtning af selve blomsten.
Af denne mystisk legendariske handling opstod den berømte zen lære, der af mange betragtes som buddhismens ædleste. I slutningen af det 5. århundrede blev den ført til Kina af den Indiske mystiker og missionær Bodhidharma, der havde tilbragt ni år af sit liv i meditation med ansigtet mod en væg, uden at sige et ord.

Fra Kina kom zen i det 12. århundrede til Japan, hvor dens strenge selvtugt vandt stor tilslutning hos krigerne i den stridbare feudaltid. Den er stadig rettesnor for 9 mill. munke og lægfolk og dermed Japans næststørste og strengeste buddhistiske sekt.

Tilhængerne af zen mener, at oplysning ikke kommer af studium af skrifterne eller af metafysisk spekulation, men skyldes en pludselig indskydelse (Satori), der kommer til den mediterende under hans selvfordybelse.

Zenbuddhisme er mindre en tro på noget, end en lære om ret levevis, hvori selv de almindeligste hverdagshandlinger - tedrikning, havedyrkning, bueskydning, eller naturiagtagelser, har religiøs betydning, således at den bevidste udøvelse af dem kan blive en nøgle til forståelse af verden.

Dette er en uheldig (ulykkelig) forglemmelse siden kampkunst i sin fornemmeste form, er meget mere end en fysisk test mellem to modstandere med udgangspunkt i at skade hinanden psykisk og fysisk.

Men Zen er en af de væsentlige komponenter for den sande mester til at nå spirituel klarhed, mental ro, og den dybeste selvtillid. Den sande Zen og eneste mening i kampkunsten er, at tjene som befordringsmiddel for den personlige spirituelle udvikling.

"Zen in The Martial Arts" af Joe Hyams.

Vi trækker vejret med mindre end det halve af vor åndedrætskapacitet. For det at ånde helt ud — er en befrielse, der har den religiøse dimension som forudsætning.

Den religiøse fordybelse - ransagning, bøn, lovprisning, meditation, det indre menneskes given sig til kende - er de fyldte lungers sag, de fyldte lungers og den befriende udåndings sag. Den religiøse dimension i menneskelivet er ikke i første række en meningsdannerne størrelse, det er en inspiration, der gennemstrømmer hele bevægelsesapparatet. Man bevæger sig efter det, man har for øje.




Karate-do: "Den Tomme hånds vej"."Kara" = "Tom". Hvilken tomhed tales der så om, udover det at hånden ("Te") er våbenløs?

Sindet/tanken har en tendens til at "zoome" ind på detaljer i vores liv: Vi fokusere på enkelte af vores egne egenskaber, følelser, meninger, talenter, Vi fokusere på sider af vores medmennesker, på enkelte af deres evner — "Der fik vi endelig hans sande jeg at se".

Tomheden der tales om i Zen, er ikke tom - "Uden indhold" - men derimod altfavnende. Hjertet indeholder alt: hele universet, træer, dyr, sten, medmennesker, følelsesudtryk, stemninger, holdninger, vurderinger...alt. Først når vi ikke adskiller, men ser alt som et hele, alt som ligeværdige (ikke lige, men lige-værdige) udtryk, har vi forstået tomheden.

Den taoistiske mystiker Chung-Tse siger: "Der findes ingen modsætninger, kun parvise udtryk for ubalance hos iagttageren".

Verden består ikke af modsætninger, men af komplementarer. Ting står ikke i modsætning til hinanden, tingene lyser på hinanden, og giver hinanden berettigelse, giver os mulighed for at forstå enkeltdelene. "Rund" giver ikke mening uden "Firkantet". Men er "Firkantet" da en modsætning til "Rund"? Hvor hører "Trekantet" så ind i det billede?

En ting som vores træning giver os mulighed for at blive dygtigere til, er at handle i pagt med en given situation, uden at bringe forvirrende tanker og vurderinger om "rigtigt" og "forkert" ind i overvejelserne. Der er ikke "rigtigt" og "forkert", kun det optimale udfald af en situation. Her bliver "Do" — "Vejen" - ikke begrænset til noget vi går og øver os på når vi befinder os i Dojoen, men anvendeligt i alle livets forhold. Den træning vi udfører i Dojoen er bl.a. en træning i større selvforståelse, i tolerance, i samarbejde, at se os selv i en større sammenhæng.
Man bør altid være i harmoni med sin træning og tilstræbe at blive et menneske der kommer samfundet til gode, og vi bør alle håbe vi en dag vil genfinde vore naturlige instinkter og medfødte evner.
Vi skal betragte vor træning som en diamant, der til at begynde med er mørk og usleben, men gennem hård og udmattende træning (polering) vil vor teknik begynde og skinne. Bliver man doven og stopper træningen, vil diamanten igen blive mørk, den kræver konstant polering for at blive ved med at være skarp og lysende.
Denne filosofi skal ikke blot leve i vor træning af karate-teknikker - den skal udvikles i vore hjerter og i sindet.
Vi må tilstræbe at blive, ydmyge, eftertænksomme, og velafbalanceret udøvere af kampkunsten som er os overleveret af de gamle mestre. 




Citater fra Morio Higaonna: "Traditionel Karatedo"Yin og Yang.

Det ses ofte indenfor budo-verdenen, at yin og yang symbolet bruges i de forskellige stilarter/skoler, hvilket egentlig ikke er så underligt, idet symbolet står for harmoni.

Den væsentligste forskel mellem den Kinesiske opfattelse af yin og yang og andre af filosofiens klassiske dualismer- Iys og mørke, godt og ondt - ligger I den kendsgerning, at disse står i evig strid med hinanden, hvorimod yin og yang i grunden er enige.

Kvindeligt yin og mandligt yang er nødvendigt for verdensordenen, de er komplementære. Så længe de er i harmoni med hinanden, er alt godt. Men hvorledes kan man opnå denne endrægtighed mellem to modsætninger?

Det kinesiske svar Iyder: Kilden til deres endrægtighed, oprindelsen til al orden er Tao.

Tao: Ordret og i snævreste forstand betyder det en vej, en gade, en bane, en kanal. I udvidet betydning kan det blive til "den rette vej", "altets vej", "livets lov", eller "den universelle lov". Fra tidernes begyndelse da Tai-ji kosmos "urstørrelse", eller "urenhed", begyndte at spalte sig i de to elementer yin og yang virkede tao, der når ud over den synlige og usynlige verden, som en integrerende faktor.

YIN = Mørket, det stoflige, modtagende og kvindelige - Ju

YANG - Lyset, det åndelige, skabende og mandlige — Go


Tao Te Ching




Jeg vil slutte af med nogle citater fra Tao Te Ching som jeg mener har relevans for os som Budo-kaer:

En frembragte to.

To frembragte tre.

Tre frembragte universet

Universet bærer yin og omslutter yang.

Det opnår stabilitet ved forening af disse kræfter.

Folk frygter at blive, faderløse, venneløse, eller usle.

Men konger og herskere betegner sig selv med disse ord.

For man vinder ved at tabe, og taber ved at vinde.

Jeg lærer kun, hvad andre lærer, nemlig, at en voldelig mand vil få en voldelig død,

Her på bygger jeg min lære.













af SHINDO SENSEI