Shindokan Goju Kai Karate-Do
Shuudoji Temple
Gl. Kongevej 23
1610 København V
tel: 33244233
fax: 33240766

af: Morten Steen

Der var mildest talt mylder, da jeg ankom til Bavnehøjhallen sammen med min søn på 9 år, der som jeg også træner karate. Jeg har taget ham med, dels for oplevelsens og erfaringens skyld – han har aldrig stillet op til konkurrence – dels for at prøve at få et glimt af hvad det vil sige at se stævnet gennem øjne, der er på alder med de deltagende. Mylder... ja, hvide gier overalt. Øjne der lyser af selvsikkerhed, øjne der kigger sig undersøgende omkring, på den reflekterende barnlige måde der ikke indeholder fordomme, kun den direkte oplevelse: "Hvad sker der her?", øjne der suger, øjne der arbejder med at overvinde frygt, øjne fulde af begejstring over et højt spark, en sej teknik. Det er sejt at træne karate. Den værdighed der lyser ud af purke og purkinder, der ved egen indsats har opnået noget, de gerne vil vise kammerater og familie på tilskuertribunen. De udstråler en form for modenhed, midt i deres barnlige begejstring. Min søn får sig hurtigt en helt. Han følger ham rundt fra kampareal til kampareal. Jeg har udstyret ham med et kamera, og den bog han altid får med til at nedfælde sine indtryk i. Jeg kigger ham over skulderen uden han opdager det, og bliver draget ind i en verden af drama og kamp. Hære marcherer, en leg hvor alvoren og glæden blandes, og kampen bliver et element i en lang større, mere omfangsrig historie, med sorte og hvide hatte, gode og onde kræfter, engle og dæmoner.

Jeg bliver ramt af et stik af misundelse: Disse børn vokser op med karate-do, får det ind med modermælken, og dette vil fra nu af og altid være en del af dem de er. Jeg tror det er den rene, direkte tilgang disse børn har der fascinerer mig. Det er sejt det her, og så kan det godt være man får en på tuden en gang imellem, og skal trøstes lidt af en voksen. Det hører ligesom med. Det er et fantastisk stykke arbejde der gøres ude i klubberne med disse børn. Det kræver en forståelse for alle de sider et barn indeholder: deres leg, deres verdener, deres fantasi, deres angst, deres mørke og deres lys, og i det at skulle viderebringe den verden, filosofi og forståelse der ligger i karate-do. Det er i sandhed en beundringsværdig indsats vi her ser resultatet af.

Min egen søn er en fantasifuld og flyvsk sjæl, med historier ud i alle retninger. Gennem hans træning kan jeg se hvordan han langsomt former sig, se den markante ændring der er sket i ham hver gang han kommer fra træning. Den værdige cirkel han har omkring sig, ham selv placeret i midten: "Her er jeg, jeg er mig, og herfra min verden går!" At lære dette i så tidlig en alder, at vokse op med dette som en naturlig del af den man er.

Jeg kunne godt tage udgangspunkt i de rent sportslige resultater, og de børn der senere kommer til at stå øverst på sejrsskamlen, men det der har betydning er, at karate-do er mesterlære hvor viden og visdom bliver givet videre fra mester til elev, og at vi alle er en del af denne udviklings livsvarige proces. Børnene er det første og sidste led i denne kæde, de er begyndelsen, og det er dem der senere skal sørge for at karate-do ikke forsvinder ud i glemslen ved at viderebringe deres lærdom til nye generationer. Med det jeg oplevede i Bavnehøjhallen denne lørdag synes jeg fremtiden tegner lys og lovende i forhold til udbredelse og bevarelse af karate- do.