28-07-2010
Efterårssæssonen går igang den 2 august.....
28-07-2010
*Børnehold starter den 9 august
27-04-2010
Dansk Musiker Forbunds fagblad "Musikeren" bringer artikel om Shindokan
26-03-2010
Gasshuku Japan 2010 - Maki Mono - Goma Festival
13-03-2010
DTKF Kodomo og Kadet Cup 2010
13-03-2010
Medaljer ved DTKF Kodomo, Kadet og Junior 2010
25-01-2010
DAN Graduering
14-11-2009
Bronze medalje ved DTKF DM for Hold
Shindokan Goju Kai Karate-Do
Shuudoji Temple
Gl. Kongevej 23
1610 København V
tel: 33244233
fax: 33240766
af Sempai Henrik Simonsen
Indenfor det sidste år har jeg fulgt forbundets kurser i forbindelse
med forbunds-instruktøruddannelsen. Det har været inspirerende med kvalificerede
instruktører og spændende diskussioner på tværs af stilarter og med en
konstruktiv åbenhed og tolerance de kommende forbundsinstruktører imellem,
hvilket lover godt for karate-kulturen i Danmark i fremtiden, og jeg
mener absolut, at uddannelse af instruktører også i fremtiden, ligesom
elitetræning og stævnerne, bør være væsentlige satsnings-områder i forbundet.
Et af de mange spørgsmål, som er blevet vendt på disse kurser, vedrørte
forbundets "slogan": Karate-do s vigtigste mål ligger hverken
i nederlag eller sejr, men i fuldkommengørelsen af den udøvendes personlighed.
Når man starter med den fysiske og tekniske træning i karate, lærer
vi i første omgang om teknikkens udførelse. Når den rette forståelse
er opnået, begynder processen med at "naturliggøre" teknikken
- dvs. bevæge kroppen hensigtsmæssigt, balanceret og afspændt med den
rette tyngde hurtighed og kraftfuldhed.
Dette stadie nås kun ved tålmodigt arbejde og aktiv "lytten" til
egen krop. Ved at lytte aktivt til kroppens signaler og de informationer,
der gives os, tvinges vi til en tilstand af nærvær.
Når teknikken kan udføres naturligt og eksplosivt, træder vi ind i næste
scenarium:
Ved automatisering får vi mere overskud til at være nærværende i situationen
til intuitiv handlen. Teknikkerne skal være automatiserede, således at
vi ikke behøver at fokusere på, hvordan vi skal gøre, men hvornår vi
skal gøre.
Der er således ingen genvej at finde på kurset eller på biblioteket -
det kræver
tålmodighed at træne karate, og det vil sige mod til at tåle processen,
mod til at tåle de, på alle niveauer, uundgåelige stagnationsperioder
i vores træning.
Men udover den fysiske træning ligger også overvejelser og viden om
vores mentale processer. Ifølge psykologien udvikles en velafbalanceret
personlighed bl.a. gennem rette faglige, kognitive (erkendelsesmæssige)
og emotionelle færdigheder, men i lige så høj grad gennem individets
rettethed mod idealiserede mål og værdier, som i kara-ten er karakteriseret
ved bl.a. dojokun og andre etiske overvejelser.
Vi bærer hver især erfaringer med os, som vi har fået gennem livet både
i forhold til medfødte styrker og sårbarheder og gennem sociale påvirkninger,
og den måde, som vi forarbejder vores oplevelser på, påvirker vores handling.
Man kan således arbejde med tænkningen som et middel til at arbejde med
følelser (og dermed fx bearbejde angst), men man kan imidlertid også
gå den fysiske og kropslige vej for at arbejde med følelser, da erkendelse
(kognition), emotion og fysik hænger uløseligt sammen, og kampkunsten
kan derfor være en (alternativ) intelligent, etisk og effektiv vej til
at lære folk at håndtere tidens udfordringer.
'Den kognitive Diamant' illustrerer dette samspil (se figur): Vi tænker
og føler - og mærker i vores krop - og alt efter hvad vi tænker, føler
og mærker, så handler vi på det, og det vil således påvirke vores adfærd:
Karatetræningen består således også - udover den fysiske træning og
deraf mentale udvikling - af de værdier, som er tilstede ved træning
af traditionel karate i en Dojo med de tilhørende symboler - dette udgør
sammen med etikette og Dojokun mulighed for et personligt udviklingsrum,
for teknisk viden er ikke nok: der må ske en sammen-smeltning af det
rent tekniske med en åndelig intuitiv forståelse af kampkunsten som værende
vejen til at forene den psykiske og fysiske styrke.
Det mentale koncept i karatetræningen (at blive "kriger" i
sit eget udviklingsscena-rium) kan derfor karakteriseres ved en rettethed
gående fra ydre faktorer som tekniske krav, tradition, etiketter, symboler,
disciplin, respekt og ydmyghed, loyalitet til at arbejde med mere indefrastyrede
og nødvendige færdigheder som selvdisciplin (anvendt selvkontrol), selvrespekt,
etik, mod, bevidst nærvær, integritet, udholdenhed, tålmodighed (erkende,
at ting tager tid - perfektionering), beskedenhed, høflighed, hensyn,
og medfølelse .
Dojoen er således det fysiske rum (og udviklingsrummet), hvor vi søger
kontakt med os selv, vores udfordringer, angst, bekymringer, reaktioner
og vaner, og det er her vi udvikler selvdisciplin, fysisk og teknisk
overskud og øger vores kompetencer, hvilket så er med til at fremme vores
selvtillid og overskud til at bedømme situationer. I Dojoen søger vi
således at lære at modvirke og begrænse vore konflikter via psykisk og
fysisk styrke, og vi konfronteres med en modstander, som ikke er en 'rigtig'
modstander, men mere en partner, der hjælper os til at forstå os selv
mere intenst.
Jeg ser således karatetræning som et stærkt alternativ til den mere resultatorienterede
idræt i fremtiden, da man inden for karaten arbejder mere helhedsorienteret.
Selvfølgelig arbejdes der i karaten med idrætslige resultater, men der
arbejdes også med en udvikling af den enkelte udøvers personlige fysiske
og psykiske kompetencer, hvilket jeg finder væsentligt, da dette netop
er med til at skabe grobund for forsat udvikling - også efter at fysikken
er toppet og et evt. eliteplan er forladt.