Shindokan Goju Kai Karate-Do
Shuudoji Temple
Gl. Kongevej 23
1610 København V
tel: 33244233
fax: 33240766

af Sempai Henrik Simonsen

Indenfor det sidste år har jeg fulgt forbundets kurser i forbindelse med forbunds-instruktøruddannelsen. Det har været inspirerende med kvalificerede instruktører og spændende diskussioner på tværs af stilarter og med en konstruktiv åbenhed og tolerance de kommende forbundsinstruktører imellem, hvilket lover godt for karate-kulturen i Danmark i fremtiden, og jeg mener absolut, at uddannelse af instruktører også i fremtiden, ligesom elitetræning og stævnerne, bør være væsentlige satsnings-områder i forbundet.
Et af de mange spørgsmål, som er blevet vendt på disse kurser, vedrørte forbundets "slogan": Karate-do s vigtigste mål ligger hverken i nederlag eller sejr, men i fuldkommengørelsen af den udøvendes personlighed.

Når man starter med den fysiske og tekniske træning i karate, lærer vi i første omgang om teknikkens udførelse. Når den rette forståelse er opnået, begynder processen med at "naturliggøre" teknikken - dvs. bevæge kroppen hensigtsmæssigt, balanceret og afspændt med den rette tyngde hurtighed og kraftfuldhed.
Dette stadie nås kun ved tålmodigt arbejde og aktiv "lytten" til egen krop. Ved at lytte aktivt til kroppens signaler og de informationer, der gives os, tvinges vi til en tilstand af nærvær.
Når teknikken kan udføres naturligt og eksplosivt, træder vi ind i næste scenarium:
Ved automatisering får vi mere overskud til at være nærværende i situationen til intuitiv handlen. Teknikkerne skal være automatiserede, således at vi ikke behøver at fokusere på, hvordan vi skal gøre, men hvornår vi skal gøre.
Der er således ingen genvej at finde på kurset eller på biblioteket - det kræver
tålmodighed at træne karate, og det vil sige mod til at tåle processen, mod til at tåle de, på alle niveauer, uundgåelige stagnationsperioder i vores træning.

Men udover den fysiske træning ligger også overvejelser og viden om vores mentale processer. Ifølge psykologien udvikles en velafbalanceret personlighed bl.a. gennem rette faglige, kognitive (erkendelsesmæssige) og emotionelle færdigheder, men i lige så høj grad gennem individets rettethed mod idealiserede mål og værdier, som i kara-ten er karakteriseret ved bl.a. dojokun og andre etiske overvejelser.
Vi bærer hver især erfaringer med os, som vi har fået gennem livet både i forhold til medfødte styrker og sårbarheder og gennem sociale påvirkninger, og den måde, som vi forarbejder vores oplevelser på, påvirker vores handling. Man kan således arbejde med tænkningen som et middel til at arbejde med følelser (og dermed fx bearbejde angst), men man kan imidlertid også gå den fysiske og kropslige vej for at arbejde med følelser, da erkendelse (kognition), emotion og fysik hænger uløseligt sammen, og kampkunsten kan derfor være en (alternativ) intelligent, etisk og effektiv vej til at lære folk at håndtere tidens udfordringer.

'Den kognitive Diamant' illustrerer dette samspil (se figur): Vi tænker og føler - og mærker i vores krop - og alt efter hvad vi tænker, føler og mærker, så handler vi på det, og det vil således påvirke vores adfærd:

Karatetræningen består således også - udover den fysiske træning og deraf mentale udvikling - af de værdier, som er tilstede ved træning af traditionel karate i en Dojo med de tilhørende symboler - dette udgør sammen med etikette og Dojokun mulighed for et personligt udviklingsrum, for teknisk viden er ikke nok: der må ske en sammen-smeltning af det rent tekniske med en åndelig intuitiv forståelse af kampkunsten som værende vejen til at forene den psykiske og fysiske styrke.
Det mentale koncept i karatetræningen (at blive "kriger" i sit eget udviklingsscena-rium) kan derfor karakteriseres ved en rettethed gående fra ydre faktorer som tekniske krav, tradition, etiketter, symboler, disciplin, respekt og ydmyghed, loyalitet til at arbejde med mere indefrastyrede og nødvendige færdigheder som selvdisciplin (anvendt selvkontrol), selvrespekt, etik, mod, bevidst nærvær, integritet, udholdenhed, tålmodighed (erkende, at ting tager tid - perfektionering), beskedenhed, høflighed, hensyn, og medfølelse .

Dojoen er således det fysiske rum (og udviklingsrummet), hvor vi søger kontakt med os selv, vores udfordringer, angst, bekymringer, reaktioner og vaner, og det er her vi udvikler selvdisciplin, fysisk og teknisk overskud og øger vores kompetencer, hvilket så er med til at fremme vores selvtillid og overskud til at bedømme situationer. I Dojoen søger vi således at lære at modvirke og begrænse vore konflikter via psykisk og fysisk styrke, og vi konfronteres med en modstander, som ikke er en 'rigtig' modstander, men mere en partner, der hjælper os til at forstå os selv mere intenst.
Jeg ser således karatetræning som et stærkt alternativ til den mere resultatorienterede idræt i fremtiden, da man inden for karaten arbejder mere helhedsorienteret. Selvfølgelig arbejdes der i karaten med idrætslige resultater, men der arbejdes også med en udvikling af den enkelte udøvers personlige fysiske og psykiske kompetencer, hvilket jeg finder væsentligt, da dette netop er med til at skabe grobund for forsat udvikling - også efter at fysikken er toppet og et evt. eliteplan er forladt.